At arbejde med ernæring er ikke kun en videnskab, men også en religion som de fleste har en mening eller holding til. Derfor kan det også være enormt svært, at vælge hvilken vej man skal gå eller hvem man skal have tiltro til, når man gerne vil forsøge at lægge sin livsstil om eller have hjælp til sin kost. 

Da jeg oprindelig er naturvidenskabeligt uddannet, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg manglede en mere psykologisk vinkel når jeg arbejdede med mine klienter. Mad handler nemlig ikke kun om at spise, der er simpelthen så mange vaner, følelser, barndomsminder og sociale forhold der spiller ind og som påvirker os på både godt og ondt.

For nogen giver det mening, at medtænke en terapeutisk vinkel i arbejdet med at ændre kostvaner og for andre er det underordnet.

Når jeg arbejder med spiseforstyrrelser er det uundgåeligt ikke at inddrage det terapeutisk arbejde, fordi det lige netop her, er altafgørende, for at få et bedre forhold til mad, det at spise og sig selv. I dette arbejde bruger jeg i den grad de kompetencer jeg har tilegnet som psykoterapeut.