Jeg er stor fortaler for morgenmad, også selvom jeg aldrig selv er sulten, de første timer efter jeg er vågnet. Alligevel synes jeg det er super vigtigt, at man får sin morgenmad, og man kan sagtens skubbe den og blot spise den lidt senere, i stedet for lige når man vågner, det gør jeg selv.
Jeg bliver tit spurgt om, hvad der er bedst at spise om morgenen og til det kan jeg kun svare, det der er sundt og mætter bedst;-) Og hvad er så det? Efter min mening er nogle gode bud følgende;
- Havregryn med minimælk/soyamælk eller havregrød lavet på vand – med 4-8 nødder og en håndfuld bær er en super start på dagen. Måltidet er fuld af kostfibre og giver maven noget at arbejde med og så mætter det godt og længe.
- Skyr er meget populært og mange elsker det. Jeg er ikke pjattet med det og mange spiser det “forkert” fordi de fylder masser af bær, nødder, mysli og honning/sirup på, og så går det pludselig fra at skulle have været morgenmad, til at blive en dessert. Men kan man holde sig fra alt det sukker-lækre og blot spise skyr med lidt friske bær, 4-8 nødder og lidt almindelig havregryn, er dette også et godt bud.
- Endelig er der æg. Jeg elsker æg og spiser nærmest altid æg til morgenmad. Æg mætter ufattelig meget, indholder masser af protein og kan laves på mange måder, også måder der gør det nemt at tage med på job, hvis man har det ligesom mig og ikke er sulten de første timer mens man arbejder. Mens jeg arbejdede på hospital, tog jeg altid min omelet med på job, og så spiste jeg den mens jeg læste de første morgenmails, hvilket måske var ved 9-tiden. På det tidspunkt havde jeg været oppe i 3-4 timer og så var jeg blevet sulten. Hvis man ikke gider gnave gulerødder om morgenen, kan man blot spise et stk. rugbrød til – gerne proteinrugbrød fra Kohberg….det er super godt.
- Er man slet ikke til alt det her ske-mad (yoghurt, havregryn osv) kan et stk. rugbrød også være lykken. Forsøg dog at spise det, med noget proteinholdigt pålæg, da det er dét der mætter. Ikke at jeg skal blive ved med at fremhæve Kohberg, men de laver altså også nogle fantastiske proteinboller – under serien Aktiv – som jeg varmt kan anbefale. Sådan en bolle med lidt kyllingepålæg, tomat, salat og pesto, er altså også en god start på dagen og virker, efter min mening, mættende længe.
De to billeder ovenfor er begge et bud på en morgenmad – den ene er omelet med ost og skinke (1 æg og 2 æggehvider) og 3 gulerødder, den anden er blandet frugt med skyr og mysli.
De indholder lige mange kalorier, men den ene mætter (efter min mening) langt bedre end den anden, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg ville vælge.
Omelet med ost og skinke og 3 gulerødder, indholder: 260 kcal, 25g protein, 12g kulhydrat og 13 g fedt.
Frisk frugt med skyr og mysli, indholder: 261 kcal, 11g protein, 47g kulhydrat (primært fra sukkerarter) og 2,6g fedt.
Man skal spise det, der giver mest mening for en selv, men det skal også have en god mættende effekt og man skal gerne kunne holde sig til frokost.
Man skal holde sig fra alle de her morgenmadsprodukter eller i hvertfald tage sig i agt, man bliver nemlig nemt snydt, da mange af dem indeholder super meget sukker.
Har har man det lige som mig, så tag det med på arbejde og spis det, når der er en lille pause. En omelet er nem at have med, men det kunne også være en skyr, hvor man så blot har lidt havregryn med til at drysse på toppen.