Pas på i weekenden

Fristelser i weekenden

Det er ofte i weekenden, diæten eller sundheden skrider lidt og det er vel egentlig også fint nok. For i weekenden har vi tid, overskud, skal slappe af og hygge os med familie, venner og hinanden.

Pas på i weekenden
Pas på i weekenden

I min familie er der også et øget kalorieindhold  fredag og lørdag, i form af vin til maden, måske 3 retter mad og ungerne får slik, saftevand og måske en is. Og det er lige som det skal være!

MEN for nogle kan weekenderne virkelig være en udfordring, særligt hvis man ønsker et vægttab.

Bare rolig, der findes råd for det meste og selvom man skejer lidt ud i weekenden kan man sagtens tabe sig alligevel. Jeg plejer at råde folk til, at holde sig til 80/20-pricippet. Det vil sige, at man i løbet af ugen lever fornuftigt og uden (nogen særlige) lækkerier eller vin/alkohol og så i weekenden har 20% til udskejelser. Det kan eksempelvis være en middag ude med 3 retter mad og vin (så er det meste af de 20% brugt;-)), det kan være en god middag hjemme med enten dessert eller vin og så en brunch næste dag, med æg, bacon og pandekager. Eller det kan være meget festlig aften med cocktails, snack og det hele. Det vigtige er, at man ikke bare slipper tøjlerne, læner sig tilbage og starter sit festmåltid fredag eftermiddag og slutter det mandag morgen, men at man tænker sig en smule om…… i hvert fald hvis man ønsker et vægttab eller vægtvedligeholdelse.  

Her er de faldgrupper jeg oftest høre om:

“Jeg spiser af ungernes slikskål eller deres rester”. En løsning kan være, at du laver afmålte slikposer til dem, så det passer med det de må få og kan spise. Jeg har købt nogle små fine poser i Søstrene Grene, hvor jeg så blander en passende mængde slik til mine to drenge. Så er der præcis afmålt hvor meget de må få og de holder selv trit med, om de vil spise det hele på engang eller sidde og nyde det i løbet af aften. Dette kan måske afhjælpe, at man selv sidder med fingrene i skålen?

 “Nu skal der RIGTIG hygges, for nu er det weekend”. Man kan sagtens spise rigtig godt og lækkert, men stadigvæk forholdsvist sundt. Vælger man at lave 3 retter, kan man tænke i en let forret a la tun- eller laksetatar, skaldyrssalat, artiskok med salt, okse carpaccio eller muslinger. En hovedret med masser af grønt til, så som oksesteg med rødbedesalat og feta, samt bagte kartofler eller bagt torsk med fennikelsalat, spinatsalat og evt. quinoa til. Desserten kunne være lidt friskt frugt, nødder og mørk chokolade 70%, små æble-hapser, dekoreret med nødder, chokolade og hvad man nu kan lide.

 

 

“Hjælp vi har gæster og tit så ender det med at jeg spiser resterne af desserten over flere dage”.

Når vi har gæster og jeg eksempelvis har lavet alt for meget kage, så pakker jeg den væk i portioner og giver resterne med, til de gæster der er interesseret. Eller jeg inviterer naboen eller deres unger på kage den næste dag. I nogle få tilfælde sker det også, at jeg simpelthen smider resterne ud. Der er ingen grund til at give sig selv dårlig samvittighed, så er det nu altså bedre at skille sig af med det.  Det betyder intet at spise lidt dessert, men hvis man gør det nogle dage i træk, er det netop at det kan påvirke vægten. 

“Når vi er til sportsstævner med ungerne, er der tit kun dårlig cafeteriemad”. Ligesom der nok bliver smurt madpakker i hverdagene, er det jo også en mulighed at smører en lækker madpakke til weekendens sportsstævner. Køb eksempelvis Kohbergs ”Aktiv proteinboller”(indeholder 4-5 gange så meget protein som en alm. bolle) og smør dem med pesto, fyld salat i og brug evt. rester af kødet/fisken fra aftensmaden dagen før. En af mine ynglings varianter er en Club sandwich med: 2 spsk. Hytteost 1,5% rørt med karry, salt, peber og karse. Deri blandes der kyllingestykke (evt. købt færdigstegt i strimler) og bollen fyldes også med lidt salat – det er mega lækkert!

 Rigtig god weekend, når du når dertil:-)

 

Scroll to Top