Disse dejlige kugler, er super nemme at lave og kræver ikke særlig mange ingredienser.
De er rige på kostfibre, A-vitamin, calcium, jern, zink, antioxidanter og omega-3.
De kan bruges som en lækker og sund dessert eller man kan give sit barn, en kugle med i madpakken, i stedet for en figenstang. En figenstang og 2 kugler indeholder næsten det samme, bortset fra at kuglerne er en anelse bedre i næringssammensætningen – hvis de er rullet i kokos vel og mærket.
Det skal du bruge:
1 tsk. Chiafrø – de opblødes i ca. 1 spsk. vand i få minutter
6 stk. Figner (50g)
1 spsk. Rosiner (20g)
1 spsk. Kokosmel
15 stk. Mandler
10 stk. Hasselnødder
1 spsk. Kakaopulver
2 spsk. Vand
Kokosmel til at rulle dem i eller krymmel
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne inklusiv de opblødte chiafrø i en blender.
Blende det hele til en ensartet masse. Tilsæt lidt, af de 2 spsk. vand, indtil massen hænger fint sammen og ser jævn ud. Tril kuglerne og rul dem i kokosmel eller krymmel og stil dem herefter på køl.
Hvis man vælger at bruge kuglerne til en voksen-hapser, kan med fordel udskifte den ene spiseske vand med rom:-)
Energifordeling per kugle: 40 kcal, 5,4g kulhydrat, 1g protein og 2 g fedt.
Hvis man triller kuglerne i krymmel “koster” det lidt ekstra og der er da 45 kcal pr. kugle,