Sundhedsmæssige fordele ved at spise Rabarber

rabarberrabarbersaft

Nu er sommeren endelig kommet, så må det være tid til at sætte tænderne i disse herlige grøntsager – ja for rabarber er faktisk en grøntsag;-) En super sund og meget energifattig grøntsag der kun indholder ca. 25 kcal/100g.

Friske rabarberstilke er også en meget god kilde til kostfibre (ca. 4 g/100g) og kan hjælpe, hvis man lider af fordøjelsesbesvær. Man har også set ved regelmæssig indtagelse af frisk rabarber, at de kan have en positiv effekt på blodtrykket samt have en anti-inflammatorisk effekt.

Vitaminer og mineraler. Stænglerne er rige på flere B-kompleks vitaminer såsom folater, riboflavin, niacin, vitamin B-6 (pyridoxin), thiamin og pantothensyre. Endvidere har rabarber, ligesom andre grønne grøntsager såsom spinat eller grønkål, et højt indhold af calcium og K-vitaminer. K-vitamin har en potentiel rolle i knoglesundhed ved at fremme knogledannelse samt styrke. Og det sammen med calcium er jo helt ideelt. Rabarberne er også rige på beta-carotener, C-vitaminer og magnesium.

Man kan spise rabarber på mange forskellige måder og der er ingen tvivl om, at den sundeste måde er helt friske, men det er nu også super lækkert med en god rabarbersaft.

Rabarbersaft

Ca. 3 L.

3 kg rabarberstængler

1,5 L vand

1 kg sukker

2 citroner

Skyl rabarberne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i vandet, til de er møre. Hæld rabarbermassen op i et saftklæde, og lad saften løbe af i ca. 30 min.Hæld saften over i en ren gryde og tilsæt sukker og citronsaft.

Koges og afskummes, til saften er fin og klar i farven. Hæld derefter den varme saft på, rengjorte flasker. (man kan evt. skylle flaskerne i Atamon) Luk flaskerne tæt.

Opbevares køligt.

Scroll to Top