Nogle gange er tiden eller overskuddet ikke til, at lave det helt store og så er det rart med en hurtig,nem og sund løsning. Faktisk er overstående lavet ud fra et ret tomt køleskab, men mit indholder altid æg, en eller anden salat/grøntsag og så har jeg ALTID tun og linser på lager.
Det har ikke taget mere end 10-15 min at lave retterne ovenfor. Den i midten, Spinat med belugalinser, er dog mest ment som tilbehør til et stykke kød, fisk eller fjerkræ og ikke en ret i sig selv. Det kunne dog godt udgøre sig for en frokost.
Spinatsalat med belugalinser, tun og æg
100g spinat
80 g kogte belugalinser
100 g tun (i vand)
3-4 stk. cherrytomater
1 æg (eller 2 vagtelæg som på billedet)
Dressing af 1 tsk. olie, 2 tsk. balsamicoedike, salt og peber
Energiindhold: 472 kcal, 50 g protein, 41 g kulhydrat og 9,4 g fedt.
Varm spinat med belugalinser
300 g spinat
80 g kogte belugalinser
Salt og peber
En klat smør til stegning
Energiindhold: 359 kcal, 25 g protein, 47 g kulhydrat, 9,3 g fedt.
Omelet med parmaskinke, ost og varmt spinatsalat
1 æg
3 æggehvider
10 g ost
1 stk. parmaskinke
salt og peber
Varm spinatsalat som ovenstående, noget af det kan fyldes ind i omeletten og resten spise ved siden af.
Energiindhold: 545 kcal, 45 g protein, 49 g kulhydrat og 20 g fedt.
Hvis man ikke bruger ost og parmaskinke i omeletten får du 483 kcal, 39 g protein, 49 g kulhydrat og 16 g fedt.
Husk at skylle spinaten rigtig, rigtig godt. Man kan med fordel koge en stor portion belugalinser, så man har til et par dage. Men gider man ikke det, er de nu rimelig nemme at have med at gøre. De skal koge i 20 min. og smager godt både varme og kolde.
Jeg er selv stor fan af alle 3 retter og spiser dem selv jævnligt. Retterne er endvidere rige på bl.a. jern, kalk, beta-karoten og A-vitamin